Hekseprocesserne.

Heksejagt 

Artikel fra Holmboen

Hekseprocesserne tegner et mørkt og gruopvækkende kapitel i vor forhistorie. Efterfølgende over 343 år gamle retssag taget fra Nørherreds retsprotokol er fra slutningen af denne periode og afslører trange vilkår for retssamfundet i de dage.

Uddraget fra retsprotokollen er afskrevet af afdøde grd. Jørgen Iversen Svejrup

Anno 1670 den 5. jun. Har Kgl. Majestæts Befalingsmand Peter Petersen Stoed, Herredsfoged for Nørherred, og Kgl. Majestæts Forvalter på Nordborg Rudolph Jessen, ladet alle de Holbo Bymænd, som havde Ild og Arnested, stævne, tillige med Mathis Hansen og hans hustru Maren, til gjen og forsvar, fordi samme Maren Mathieses er i ondt rygte for trolddom. Herpå er følgende vidnesbyrd om Maren Mathieses funden.

Lars Christensen hustru Abelone har sagt til Maren Mathieses, at Røgeren i Holm allerede var henne hos herredsfogden, for at give tilkjende, at hun – Maren var skældt for trolddom af Karen Møllers, hvilket hun havde hørt af Kristine Jørgens.

Kristine Jørgens bekræftede, at hun havde hørt af Hindrig Tombsens hustru i Holm, medens de talte sammen i pinsedagene, at Karen Møller havde beskyldt Maren M. for trolddom.

Hindrig Tombsens hustru i Holm forklarede, at Karen Møllers var kommen ind til hende, for at få hende til at gå til Maren M. og forklare hende, at eftersom hendes mand Simon Møller, var falden i sygdom og havde lagt i længere tid, havde hun Maren mistænkt for at have forvoldt denne sygdom.

Hindrig Thomasens hustru havde nægtet at besørge dette ærinde, men imidlertid kom Maren Mathieses selv ind til dem. Maren spurgte, hvordan Simon Møller havde det, hvortil hans hustru svarede, at det viste hun vel bedst selv, men hun skulle nok få sørget sådanne råd, at den som havde forvoldt hendes mands sygdom, skulle få Ild og Brand i stedet.

Karen Møllers forklarede for herredsfogden, at havde hun talt sådanne ord om Maren M., da var samme Maren før blevet udskældt for Trolddom.

Hans Lauridsen i Holm beklagede sig for retten over, at hans hustru var blevet syg efter en strid med Maren M. for halvandet år siden. Da Hans Lauridsen ved lejlighed havde ladet Maren dette høre, var det blevet bedre med hans hustru.

Bunde Martensen tilstod, at for nogen tid siden er Maren M. kommet ind i hans gårdsrum, efter en strid, han havde haft med hende, og han havde da forklaret Maren, at dersom han, hans hustru eller børn kom i nogen ulykke efter denne dag, vilde han i høj grad have hende mistænkt.

Kristen Hansen beklagede sig over, at han troede Maren havde forskyldt, at han pludselig mistede sit kræ i år.

Engel Fennekes klagede over, at efter at hendes søn var blevet slået af Mathis Hansen, var han blevet hel forvirret i hovedet og løb splitternøgen om på gaden. Hun havde derfor sagt til Maren M. s søn og datter, at dersom det ikke blev bedre med hendes søn, skulle deres moder få både Ild og Brand. Efter den tid var det blevet bedre med ham.

Efter sådanne ord og vidnesbyrd, har Herredsfogden på øvrighedens vegne pålagt de Holbo mænd at give Maren M. med hendes husbond et Byvinde hvor hun enten kunde renses, eller fælles som Troldkone, hvilket Byvinde af de Holbo Bymænd er udstedt således.

Efter som Maren M. for nogle år siden var sat på Nordborg for Trolddoms sag, har der efter at hun er kommet ud derfra været rygter om Trolddom, dette bevidner vi, som byens forstander med vores Husmærker og Segl.

Hvorpå Maren M. får sit Sognevinde således: – Anno 1670 den 20 jun. Har menige Sognemænd fra Tontoft Sogn, efter øvrighedens befaling forsamlet i Tontoft Kirke, for at give Maren M. af Holm hendes Sognevinde, således som de det for Gud og høje Øvrighed kan forsvare, og som hun har fortjent. Hertil svarer det ganske Sognefolk, fra alle tre byer, at de ville give hende det samme vidnesbyrd som Holboerne havde givet hende.

Derpå har seks af de Holbo gårdmænd, som byens forstandere på samtlige Bymænds vegne for retten givet fuldkommen sag mod Maren M., som Troldkone.

Anno 1670 den 26. jun er vi 12 Kirkenævninge, som er (navne på personer) af Herredsfogden for i dag opkrævet ang. Maren M. s Trolddomssag. Så sværger vi da for Gud og hans hellige Evangelium, at vi fuldkommen efter lov og vidnesbyrd tilfinder Maren M. fra Holm at være en Troldkone, hvorfor hun bør lide og undgælde, så vidt lov og ret udviser.

Herpå havde herredsfogden givet hende under Skarpretterens hånd ved tortur at få hende til at bekende at hun en Troldkone.

Anno 1670 den 28. juni er Maren M. i forhør hvor hun bliver spurgt om hun ville spotte den onde ånd, hvorpå hun svarer, at Gud havde forbudt hende det. Videre er hun blevet spurgt om hun var skyldig i Trolddomssagen med Laurids Baggesen, hvor for hun er sigtet. Hun svarer, at derfor havde Laurids Baggesen fået Svindsot, og at hun den aften intet videre vedgået.

Den 29 om morgenen bekendte hun intet på Trolddoms vegne, da Gud havde forbudt hende det, hvorpå Skarpretteren ville have håret afskåret, hvorefter hun straks bekendte, at have gjort Hans Lauridsens hustru syg, og Niels Finks søn gal, samt fliet dem begge bedere igen med urter som hun fandt under tornebusken.

Hun bekendte også under tortur at hun sammen med Kristine Balzer og hendes mand havde stjålet 8. får, men hun kunne ikke erindre hvad de ellers havde stjålet sammen. Videre bekendte hun at have stjålet en fed ko fra Jens Jørgensen, og at hun og hendes mand havde taget det flæsk, som var frastjålet Anders Bejerholm i Hagenbjerg.

Samme dag, under totur, blev hun spurgt om hun fremdeles ville stå ved det som hun havde tilstået, hvortil hun svarede ja.

Videre har hun bekendt at hun sammen med Bodil Jørgens fra Jørgen Matzens hus har villet skille godtfolk fra deres kør. På spørgsmål hvilke godtfolk, svarede hun at det var Laurids Baggesen hun mente for den skam han havde tilført hende, tilspurgt om hvad årsagen var til at Bodil Jørgens havde været med til sådan forsæt, svarede hun at det ikke lige havde været Bodils bedrift. Maren M. blev under totur spurgt om Bodil Jørgens vidste noget om hende i trolddoms sager. Dertil svarede hun at Bodil Jørgens var uskyldig.

Den 30. om morgenen er hun atter i forhør, hvor hun under totur bliver spurgt om hun vil stå ved alt det som hun har tilstået, hvortil hun svarer ja og indrømmer at hun har fortjent døden. Hun bad den høje Øvrighed om de nådigst ville bevillige, at hun med sværdet måtte rettes. Videre bad hun om, at hendes skriftefader måtte meddele hende den hellige Nadver.

Den 5. juli om aftenen er hun igen i forhør, og man spørger hende om hun vil stå ved hendes forrige bekendelser – dertil svarer hun ja. Morgenen derpå får hun den hellige Nadver hvorpå hun modtager sin dom som lyder

Da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed, eftersom Maren M. af Holm, formedeles andre bedrifter og egen bekendelse, både på Trolddoms vegne, såvel som tyveri, hvorfor hun efter loven har fortjent Ild og Brand, men alligevel til en liderligere død er benådet, tilfinder jeg Herredsfoged med de følgende 12 Domsmænd udi Skarpretterens hænder, at rettes med sværd for hendes misgerningers skyld, som det sig bør.