Historie

En skat der sank
I nærheden af stranden ved Stegsvig, syd for Brønd. Ligger Tomten af en gravhøj. I den var en skat begravet.
To karle fra Mjels tog en nat med en båd over på den side, for at grave efter skatten. De vidste, at de ikke måtte tale under arbejdet, og at skatten kun kunne hæves i en måne lød nat ved midnat.
Det varede heller ikke længe før de nåede ned til et lille jernskrin, som måtte indeholde skatten. Det var meget tungt og med stor besvær fik de det slæbt ned i båden og begyndte at ro over mod Mjelsmark. Da de var nået midtvejs over, siger den ene karl til den anden ”Det var godt at vi nåede så vidt”. Det skulle han ikke have sagt. I samme øjeblik brast bådens bund jernskrinet styrtede i dybet, båden sank og de to karle måtte svømme i land.
Nu ligger skatten på bunden af Stegsvig, men ingen ved stedet.

 

”Tre-Lei” (tre-led)

Stenen står halvvejs nede på vejen Brønd, og skal markere, at her delte vejen sig engang i 3 retninger. Mod syd går der 2 veje til de to gårde, der flyttede ud i 1772, nemlig Brøndgård og Tinghøjgård. De gik på hver sin side af hegnet. (skellet).
Den tredje vej gik mod sydvest lige til den tredje udflyttergård Gunnersøhøj (nu Følkærgaard) på tværs af de nuværende marker.
Chr. Sandvej Brønd 3 har selv bekostet opsættelsen af denne historiske markering.