Hans Jørgensen

Til vort arkiv er der indleveret en gammel dagbog fra den første verdenskrig. Den har tilhørt Hans Jørgensen (1874-1958), der var født på Damgade 45, og levede og døde på Lønsømadevej 28. Den lidt medtagne, -og sikkert ofte under dårlige forhold skrevne -, dagbog begynder d.7.lo.1916 og slutter d.24.11. 1918. Vi skal her gengive de sidste blade, og lade dem tale for sig selv.

De sidste dage

Den 7.6.1918 Morgenkaffe på stationen Chohen og der har vi spist til middag.

8.6 Så kom vi til Prag og var nogle timer, så går turen videre til Dresden, der blev vi så luset, der kom vi kl. 12.

9.6 Så gik turen videre Stettin kl 3 kom vi til Leibzig, der fik vi morgenkaffe, nu har vi fået middagsmad, det var nudler den smagte godt. Kl. er nu 4. I dag har vi fået en rigtig god forplejning, vi fil nudelsuppe igen og et stykke brød med blodpølse på. Vi har rejst gennem hele Sachsen og ser også noget af Jurabjergene, det er smukt, men blot vi ikke havde krig, kl.er nu 21. aften.

10.6 I dag regner det, vi har drukket kaffe og fik også nudelsuppe kl. l0 om formiddag, vi er kommen forbi staden Essen og ·nu er vi i Achen og har spist middag.

11.6 Nu har vi overskredet grænsen til Belgien. Vi har fået kaffe og brød og har været her i to timer kl. 10 om formiddagen, nu er vi ved at være ved grænsen til Frankrig og har fået middagsmad. ( Vi passerer station det? og dat? jeg kan ikke læse disse navne. Det ser ud, som der står St Qwentin stationen, hvor han bliver udladet .

12.6 Turen går videre med lille bane til om aftenen kl. 11.

13.6 fik vi vort kvarter i orden, men alle huse var jo sammenskudt, og så kunne vi jo ikke blive her, men så måtte vi rykke ud igen kl. 10.og atter 7 km længere frem.

14.6. Vi kom hertil kl. 2 nat. her er vi som hjælpere ved de sårede, det er en forbindsplads.

15.6 I dag har vi lavet et kvarter, vi er 7 mand, og her kan vi tydelig høre kanonernes torden.

16.6 I dag har vi bygge t os en understand og fik os lidt hø at ligge i. Vi var lidt udmattede af den hele tur, og så fik vi vasket, jeg fik også kogt det, men sæbe havde jeg ingen af. Næste dag er det smukt vejr, men det er tørt (Et par dage uden dato) det er blevet gråvejr og der har været flyvere, der blev skudt dygtigt efter dem, og vi skulle begynde at stå post ved udgangen fra Lazarettet , og jeg har stået for første gang  fra kl.1-3 og de skød voldsomt : 23 .6 Nu er jeg kommet bort fra forbindingspladsen og kommet til kompagniet . Kl . 2 gik vi så med lillebanen og kommer til at ligge på en kaserne. Vi har nu ligget her i to dage og i dag går vi herfra kl. 12.

30.6 I dag går rejsen videre, kl.12 skal vi marchere herfra, men kl 2,20 drog vi herfra og sidder nu i toget.

2.7 Vi marcherede 8 km til en lille by, hvortil vi kom kl. 12 om nat ten.

3.7 Nu har vi pakket igen og drager fra Menges ud i en stor stad og holder vagt for smugler og spioner, det er ved grænsen til Belgien, men vi står på fransk grund.

4.7 I dag har vi fået 7 mand til og skal nu på patrulje og står posten, jeg har det første nummer.

18.7 I nat da jeg var på post, var det et frygteligt vejr med torden, det gik lyn i lyn og regnen sivede ned, så man kunne ikke se hånd for øjnene, de skød også dygtig ved fronten, så det gik ud i et rumlen hele natten. I dag skinner solen, så det er rigtig godt efter denne torden.

den 19.7.  Nu er vi kommet til Menges og var der tre nætter, så gik det til Donzy, der ligger et par byer i nærheden, og vi har nu været her i otte dage .

30.7. I dag skal vi på rejse igen, vi skal går herfra kl. 9,46 og så over Sedan, så kørte vi hele natten og sidder på bænken og sover.

31.7 vi er ankommet og bor oppe på et stort bjerg i en stor bygning, det er ellers et temmeligt godt kvarter her.

1.8.18 Nu har vi fået lønning, ellers har vi haft ro hele dagen, vejret var godt men varmt.

2.8 I dag har vi regn, men i nat henved kl. 12 blev der voldsomt overflyvning af fjendtlige flyvere.

6.8 Kom jeg til en fuhrparkkolonne (vognparkkolonne) og fik to heste at passe, jeg var først ved at køre latrin, men nu er den ene hest syg.

Jeg har været hjemme på orlov fra den 27.8 til 15 .9. Jeg drog hjemmefra 12.9  fra Sønderborg kl. 5,32 og var i Flensborg kl.7,22 og gik straks derfra igen til Hamborg kl 12,48, der blev jeg til 5,29 kom så til Hannover kl.9,30, og gik straks derfra igen med orlovstoget til Anor, der kom vi den 14.9 om aftenen kl .10 fortsat kl. 1 kom vi til Lovn den 15.9 om morgenen kl 7. Men da jeg kom dertil, var kompagniet væk, så gik jeg med banen tilbage igen og traf Christiansen og kom så til kompagniet, og fik med det samme tildelt en vagt, det var den 16.9

10.10 Themailles

Da kom der mange civile folk fra de omkringliggende byer ved fronten.

11.10 I dag var det helt sort af mennesker, det gav et underligt indtryk på mig, alle der skal forlade hus og hjem.

12.10 !dag gik det fra Vervins kl.8, vi marcherede så til Hirson, der lå vi i en hestestald natten over, og flyverne var der og kastede bomber.

13.10 I. dag marcherede vi videre til Belgien kom til Midlag og blev indkvarteret i en kostald.

23.10  Nu er vi draget herfra igen og marcherede 24 km den første dag og kom i kvarter kl.4 om eftermiddagen, vi lå i en skole.

24.10 Marcherede vi igen 24 km og kom i kvarter i en stor bondegård

25.10  Kom vi atter på march20 km og overnattede igen i en bondegård.

26.10 kom vi så til bestemmelsesstedet, vi ligger i ro et par dage.

28.10  Vi er igen draget videre og gør vagt. 7.11 Vi er på march igen 21 km første dag.

8.11 marcherer vi 16 km.

9.11 I dag har vi marcheret 24 km og kom i kvarter i Tohogne. De har igen været i ro nogle dage.

17.11 På march igen 25 km.

18.11 Efter 30 km march kom vi til Schallbach. 19 .11 2l km.

20.11  24 km.

21.11  25 km så kom vi til Altenahr . 22.11  26 km ·og så en dag i ro.

24.11 vi marcherer 6 km til (Rhreinbach) Så er historien ikke længere. C.H.